Libertine – Libertine

Så er de første nye ting i hus, og denne gang starter A/W sæsonen i KASK med pæne, fine og flotte ting fra det danske mærke Libertine – Libertine, som debuterede i den danske modebranche for ca. et år siden. De første to kollektioner har været herrekollektioner, men nu da den del er etableret og fremadstormende, udvider de med en ligeså lovende women’s line.

Libertine – Libertine er i den grad et brand, som må siges at have lidenskaben i behold. Mærket er ikke blot en del af den danske modebranches små perler, men de tre ejere (Rasmus, Pernille og Peter) formår også at integrere deres personlige interesse for musik og kunst, små og store oplevelser i firmaet. F.eks. har de flere tætte samarbejder med bl. a. fotografen Sacha Maric (http://www.sachamaric.com/) og så har jeg hørt rygter om et forestående samarbejde med en elektronisk musiker…

Efter min mening er ovenstående den helt rette opskrift på et solidt og ærligt univers og et forfriskende pust på dansk grund!

Et par smagsprøver:

I løbet af næste uge kommer der flere ting fra Libertine – Libertine og snart følger lækkerier fra Kokoon, Veronica B. Vallenes, Carin Wester, Karen Segall og Camilla Norrback også!

Her er links, hvis I vil se mere:

http://libertine-libertine.com/, http://www.highsnobiety.com/news/2010/02/03/libertine-libertine-fallwinter-2010-collection/

Karen Segall

Den skønne og farverige kunstner Karen Segall har endnu engang præsteret at få noget af sin smukke og finurlige fantasi ned på papir og gjort det muligt for alle (eller dvs dem, der kommer først…) at forskønne sine vægge med disse:

Verdens flotteste tasker…

…er nu at finde i den lille butik.

Se størrelsesforhold og fashionable folk på dette link: http://www.lommebags.com/gallery.html.

God dag til alle!

Kokoon

Så er der nyt i butikken!

Nanna Søbirk er den meget talentfulde designer bag mærket Kokoon, som er et temmeligt nyt men uden tvivl et af de skønneste brands på det danske marked.

Kollektionerne er små men særdeles gennemtænkt, og der er ikke et produkt, som man ikke ville ønske i sit klædeskab. Alt er lavet i silke og kan bruges til alt, med alt og til enhver lejlighed.

Et par smagsprøver:

Flot ikke?

God sommerdag!

Auktion

I morgen lørdag d. 10. april holder jeg i samarbejde med AvA vintage auctions en lille… – ja, det siger vist sig selv- vintage auktion i butikken fra 16-19. Der vil være både øl og bobler til alle, så selvom du ikke er stor vintage-fan, kan du sagtens komme forbi og varme op til, hvad lørdag aften ellers byder på.

De forskellige produkter på auktion er købt i USA og bliver udbudt til en særdeles favorabel startpris.

Her er nogle eksempler:

Resten af tøjet, priser osv. kan ses her:

http://www.facebook.com/event.php?eid=102672333102332

Jeg tror, det bliver en hyggelig eftermiddag og måske kan man også komme til at opleve noget godt gammeldags auktionsdrama!

Håber vi ses.

Mvh Sabine

PYNT

Nu kan man købe disse flotte smykker fra VeraMeat i webshoppen… og i den ‘rigtige’ butik også selvfølgelig!

Hurra! Hurra! Hurra!

Endelig er KASK blevet en del af cyberspace og jeg er henrykt over i denne anledning at kunne lave mit første indlæg!!!

Her er et lille udpluk af de mange nye forårsting i den lille butik… (hvilke også snart kan købes i min smarte webshop).

Jeg vil bestræbe mig på at få så meget af butikkens stemning som muligt ud af skærmen, og jeg håber, at der er mange, der vil følge med… og forhåbentlig også komme på besøg i Hyskenstræde engang imellem.

Mvh Sabine/KASK

Ny hjemmeside/blog/webshop

Velkommen til KASKs hjemmeside/blog/webshop.

Til toppen